Arabisk herredømme
Fra den arabiske halvø udbredtes i 630’erne en ny religion, islam, og inden for få år blev både det persiske og det byzantinske rige besejret. I 638 faldt Jerusalem til den arabiske kalif Omar og blev underlagt det muslimske imperium, som regeredes fra kalifatet i byen Medina (i dag i Saudi-arabien). Omar grundlagde den første moske (al-Aqsa-moskeen) på pladsen i Jerusalem, hvor det jødiske tempel tidligere havde ligget.
De efterfølgende århundreder var præget af intern splid i den muslimske verden. Skiftende kaliffer regerede over det meste af Mellemøsten fra hovedsæder i Damaskus (fra 661) og Bagdad (fra 750). Jøder og kristne blev tolereret, men var underlagt særlige restriktioner, hvorfor mange enten konverterede til islam eller forlod landet. I 969 blev Jerusalem erobret af Fatimide-dynastiet, der regerede fra kalifatet i Kairo, og i 1071 endte det arabiske herredømme over Jerusalem, da Fatimiderne blev smidt på porten af de tyrkiske seljukker.