1291

Mamelukkerne
Mamelukkerne (oprindeligt en hær af slaver primært fra Tyrkiet og Nordkaukasus) overtog i 1250 magten i Egypten fra Saladins Ayyubide-dynasti. Korsfarernes sidste bastion i Det Hellige Land, havnebyen Akko, faldt til mamelukkerne i 1291. I de efterfølgende par hundrede år, hvor Palæstina regeredes fra Damaskus, ophørte provinsen med at fungere som knudepunkt for handel med Fjernøsten, og befolkningen, inklusive de få tusinde jødiske familier, der var tilbage, levede i yderste fattigdom. Flere byer lå i ruiner, og selv Jerusalem var næsten forladt. I 1351 blev Palæstina angrebet af pest, og omkring år 1500 var områdets befolkningstal faldet til bare 200.000 mennesker. Mamelukkerne regerede området fra Egypten til Syrien indtil de blev besejret af de osmanniske tyrkere.