Palæstinenserne har bekendt kulør

To ting må, efter den seneste udvikling, stå klart for danskerne vedrørende den palæstinensiske tankegang. For det første,...

Hvordan ser fremtiden ud for...

Fremtiden er naturligvis uvis. Mit store håb er, at palæstinenserne opgiver deres drøm om et Palæstina, der...

Diskrimineres arabere/palæstinensere i Israel?

Israel er et demokrati, der på langt de fleste områder ligner vores eget. Faktisk blev det israelske...

Hvorfra kommer begreberne ‘Palæstina’ og ‘palæstinensere’?

Der går nogle gange lidt kludder i begreberne, når der tales om Palæstina og palæstinensere. Men det behøver ikke være spor vanskeligt at bruge termerne rigtigt, bare man forstår hvad de dækker.

Lidt historie: Fra ca. år 1000 (f.v.t.) til år 135 hed området omkring Jerusalem Judæa (eller Judah). I 135 omdøbte romerne det til Palaestina (formodentlig efter filistrene, et græsk folk, der tidligere havde huseret på Judæas kyst). Formålet var at eliminere områdets jødiske identitet. Senere blev det erobret af mange forskellige imperier, herunder det arabiske, og endte fra 1517 – 1917 under tyrkisk kontrol. I denne tid var området simpelthen en del af det osmanniske riges syriske provins.

I Vesten brugtes stadig den romerske term, på dansk Palæstina. Efter englænderne under 1. verdenskrig overtog kontrollen, blev det osmanniske rige opdelt mellem stormagterne, og England blev af Folkeforbundet (forløberen til FN) tildelt ansvaret for det område, der i dag udgør Jordan, Israel, Vestbredden og Gaza. Det var det “mandatområde,” der blev kaldt Palestine (Palæstina på dansk).

Der har altså aldrig eksisteret en selvstændig stat eller nation, der hedder Palæstina, og når man bruger termen korrekt i dag, refererer man til det engelske mandatområde. I 1922 blev de tre fjerdedele af Palæstina, der lå øst for Jordanfloden, dog udskilt og blev til Transjordanien, i dag kongeriget Jordan. Derfor bruges termen Palæstina i dag ofte om den tilbageværende del af mandatet, nemlig området der lå vest for Jordanfloden, altså Israel, Vestbredden og Gaza i perioden 1922 – 1948.

I 1948 oprettedes staten Israel, hvorefter mandatet Palæstina ophørte med at eksistere. Den ene del hed nu Israel, mens den resterende del skulle have været en arabisk stat, som araberne kunne have kaldt Palæstina, hvis de ønskede. Men som vi ved, valgte den arabiske verden at undlade at oprette det arabiske Palæstina, og de områder, der ikke blev til Israel, erobredes ganske enkelt af Jordan og Egypten (Jordan annekterede endda Vestbredden), og der blev aldrig nogen stat med navnet Palæstina.

Men hvem er så palæstinenserne? Palæstina var jo navnet på det britiske mandatområde, så de, der boede der, blev naturligt nok kaldt palæstinensere. Der var altså både palæstinensiske jøder og palæstinensiske arabere, og i mandatårene brugtes begrebet om alle områdets indbyggere. Eksempelvis hed en jødisk avis, som blev trykt i Jerusalem (1932-1950) ‘The Palestine Post’ (i dag The Jerusalem Post).

Men efter krigen i 1948-49 fandtes der ingen jøder udenfor Israel (Vestbredden og Gaza var blevet etnisk renset for jøder), og jøderne (og araberne) i Israel var jo nu blevet til israelere. Så de eneste palæstinensere, der var tilbage, var de arabiske palæstinensere. Det er altså først efter Israels oprettelse, at begrebet “palæstinensere” blev synonym med den gruppe, som vi i dag betegner som palæstinenserne, altså de arabiske palæstinensere.

Man kan sige, at palæstinenserne først blev til et selvstændigt folk, da det af politiske grunde blev interessant for den arabiske verden at associere et sådant folk med det land, der nu var blevet til Israel – at begrebet “palæstinensere” simpelthen er skabt med det formål at bekæmpe Israel.

Men som årene er gået må man erkende, at der virkelig er blevet skabt en særlig palæstinensisk identitet, hvorfor det efter min mening er rimeligt at bruge termen “palæstinensere” om de palæstinensiske arabere. Der er dog jøder i Israel, som stadig insisterer på blot at kalde dem “arabere,” netop af den modsatte årsag: for at svække associationen til mandatområdet Palæstina, som de mener i sin helhed fremover bør høre under Israel.

Det mener jeg ikke, og det mener heller ikke størstedelen af den israelske befolkning, der bruger begrebet, ligesom vi andre gør det. Men selvom vi er mange, der ønsker, at palæstinenserne snarest muligt får en stat i Gaza og på Vestbredden, der givetvis kommer til at hedde Palæstina, er det stadig forkert at bruge ordet Palæstina, som om den stat allerede eksisterer.

Ikke desto mindre er det blevet meget populært her i Vesten at bruge termen Palæstina som et politisk “statement,” der skal udtrykke sympati for palæstinensernes sag. Ligesom da dagbladet Politiken under krigen i Jugoslavien kaldte Kosovo for Kosova, i et forsøg på at udtrykke sympati for Kosovo-albanernes sag. Sympati med palæstinenserne er efter min mening en fin ting, men derfor er det stadig ikke korrekt at bruge ordet Palæstina om et land, der ikke eksisterer (endnu).

Der findes andre politisk ladede termer for det område, der måske (formodentlig med mindre justeringer) en gang bliver til en palæstinensisk stat, så som: “Judæa, Samaria og Gaza” (brugt af folk der ønsker at beholde dem under israelsk kontrol), og “de besatte områder” (brugt af de fleste i Vesten, inkluderer også Golan-højderne, og indikerer at Israel skal trække sig tilbage).

De mindst ladede, og samtidig korrekte termer er “Vestbredden og Gaza”, “territorierne”, “de palæstinensiske selvstyreområder” eller blot “selvstyreområderne.” De arabiske beboere hedder hverken vestbredgensere eller gazanere, men blot palæstinensere.

Q/AHvorfra kommer begreberne 'Palæstina' og 'palæstinensere'?

Læs mere på Israel Online i samme kategori

Hvordan ser fremtiden ud for Israel/Palæstina?

Fremtiden er naturligvis uvis. Mit store håb er, at palæstinenserne opgiver deres drøm om et Palæstina, der omfatter hele det nuværende Israel, og i...

Diskrimineres arabere/palæstinensere i Israel?

Israel er et demokrati, der på langt de fleste områder ligner vores eget. Faktisk blev det israelske samfund i sin tid etableret med de...

Ønsker palæstinenserne demokrati?

Der er i mit sind ingen tvivl om, at alle mennesker ønsker at have medbestemmelse i det samfund, de lever i. Og det betyder...

Hvorfor vil palæstinenserne ikke opgive terrorisme?

Den anti-israelske propaganda vil vide, at det er israelsk undertrykkelse af palæstinenserne, der tvinger dem til terrorisme. Men realiteten er nok mere kompliceret, og...

Hvorfor vil Israel ikke indrømme, at det har atomvåben?

Når Israel afviser at tilslutte sig ikke-spredningsaftalen (NPT) og den medfølgende inspektion, er det for at kunne opretholde sin "nukleare tvetydighed," altså det, at alle regner med -...

Hvorfor må Israel have atomvåben, hvis Iran ikke må?

Det er ikke i sig selv Irans formodede atomvåbenprogram, der gør, at landet gennem en årrække har været (eller burde have været) underlagt international...