I en artikel på dr.dk (13. marts 2024) interviewer DR-journalist Steffen Kretz den kendte Israel-kritiker, Yehuda Shaul, som leder den venstreorienterede israelske NGO, “Breaking the Silence.” Som altid er Shaul klar med et budskab om, at det internationale samfund skal lægge pres på Israel – aktuelt vedrørende leverencer af nødhjælp til Gaza.
Men Steffen Kretz nøjes ikke med at formidle det Israel-kritiske synspunkt. Hans artikel indeholder også både faktuelle fejl og misvisende fremstillinger.
Ingen fuldstændig belejring af Gaza
Kretz citerer Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, for to dage efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 at have beordret en total belejring af Gaza:
“Israel har siden Hamas-terrorangrebet 7. oktober belejret Gaza. To dage efter angrebet meddelte Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, at Gaza og dets næsten 2,5 millioner indbyggere ville blive afskåret fra alle forsyninger:
– Jeg har beordret en fuldstændig belejring af Gazastriben. Der kommer ingen elektricitet, ingen mad, ingen brændsel, alting bliver lukket, sagde Gallant.”
Citatet er rigtigt nok. Men det, Steffen kretz forsømmer at nævne, er, at ordene tydeligvis blev sagt i affekt, og at der kun gik ganske få dage, før Israel tillod nødhjælp at blive indført i Gaza. Den totale belejring af Gaza, som Gallant bebudede – og, som Steffen Kretz lader læserne forstå, har pågået siden 7. oktober – blev med andre ord (naturligvis) ikke til noget.
Misinformation: Nødhjælp kommer kun sporadisk ind
Om den nuværende indsats skriver Steffen Kretz fejlagtigt:
“Nødhjælp kommer kun sporadisk ind i Gaza og fortrinsvis via grænseovergangen til Egypten fra den sydlige by ved grænsen mellem Egypten og Gazastriben, Rafah.”
Det er jo ganske enkelt ikke sandt. Der kommer i disse dage mellem 100 og 200 vognlæs nødhjælp ind i Gaza. Det kan ikke med rimelighed kaldes “sporadisk.” Der er tværtimod tale om en massiv indsats.
Den 12. marts (dagen før artiklen blev offentliggjort på dr.dk) kom der ifølge COGAT, det israelske agentur, som står for overførsel af nødhjælpen, 207 vognlæs nødhjælp ind i Gaza.
Den 11. marts blev 149 vognlæs overført, plus en del nedkastet fra fly.
Den 10. marts var tallet 225 vognlæs.
De tal bliver ofte sammenlignet med den mængde nødhjælp, som blev indført dagligt før den aktuelle krig. Sidstnævnte ansættes i medierne gerne til 500 vognlæs, men som New York Times beretter, var blot 100 heraf nødhjælp. Resten var andre varer, herunder “kommercielle varer,” som formodentlig også omfattede ting som iPhones og luksusbiler til Hamas’ ledelse.
Israel (COGAT) ansætter mængden af mad til Gaza før krigen til 70 vognlæs (mere uddybende her).
Alle de nævnte oplysninger var tilgængelige for Steffen Kretz, da han skrev sin artikel 13. marts 2024. Selvom der er uoverensstemmelser mellem tallene, indikerer de, at der i dag kommer markant mere nødhjælp ind i Gaza end før krigen, hvorfor påstanden om, at nødhjælpen kun kommer “sporadisk” ind, må siges at være falsk.
Nødhjælp indføres ikke “fortrinsvis” fra Egypten
Det er heller ikke korrekt, at nødhjælpen kommer ind “fortrinsvis via grænseovergangen til Egypten”.
Kapaciteten ved grænseovergangen fra Israel, kaldet Kerem Shalom, er større end ved Rafah-overgangen fra Egypten, så der kommer faktisk mere nødhjælp ind fra Israel end fra Egypten. Den 29. februar kom der eksempelvis 221 vognlæs nødhjælp ind i alt, hvoraf de 147 blev overført fra Kerem Shalom, mens de resterende 74 kom ind fra Rafah.
Så den oplysning fra Steffen Kretz er altså også falsk.
Opdatering 11. april 2024: DR har besvaret Israel-Onlines klage og foretaget mindre rettelser i artiklen. Det er positivt. Selvom det nu forklares, at der ifølge Israel kommer mere nødhjælp ind i Gaza end før krigen, beskrives omfanget dog stadigt som “sporadisk.”
-
Hvordan ser fremtiden ud for Israel/Palæstina?
Fremtiden er naturligvis uvis. Mit store håb er, at palæstinenserne opgiver deres drøm om et Palæstina, der omfatter hele det nuværende Israel, og i stedet accepterer at indgå et kompromis, ligesom et massivt flertal af israelerne for længst har opgivet drømmen om et “Stor-Israel,” der omfatter hele området. Når israelerne for alvor kan tro på…
-
Hvorfra kommer begreberne ‘Palæstina’ og ‘palæstinensere’?
Der går nogle gange lidt kludder i begreberne, når der tales om Palæstina og palæstinensere. Men det behøver ikke være spor vanskeligt at bruge termerne rigtigt, bare man forstår hvad de dækker. Lidt historie: Fra ca. år 1000 (f.v.t.) til år 135 hed området omkring Jerusalem Judæa (eller Judah). I 135 omdøbte romerne det til Palaestina (formodentlig efter…
-
Diskrimineres arabere/palæstinensere i Israel?
Israel er et demokrati, der på langt de fleste områder ligner vores eget. Faktisk blev det israelske samfund i sin tid etableret med de skandinaviske demokratier som inspiration. Det politiske system ligner derfor vores, med et repræsentativt demokrati med mange partier, der indgår i koalitionsregeringer. I Israel har alle således både fuld ytringsfrihed, stemmeret, forsamlingsfrihed,…
-
Ønsker palæstinenserne demokrati?
Der er i mit sind ingen tvivl om, at alle mennesker ønsker at have medbestemmelse i det samfund, de lever i. Og det betyder demokrati. At det også gælder arabere og andre muslimer bekræftes af den store entusiasme man har set ved valgene i både Irak, Afganistan, Libanon, det palæstinensiske selvstyre og Egypten. Ja, selv…
-
Hvorfor vil palæstinenserne ikke opgive terrorisme?
Den anti-israelske propaganda vil vide, at det er israelsk undertrykkelse af palæstinenserne, der tvinger dem til terrorisme. Men realiteten er nok mere kompliceret, og der er mange faktorer. Det palæstinensiske selvstyre under Yassir Arafat (indtil hans død i 2004) havde absolut brug for at holde liv i konflikten med Israel, for at aflede opmærksomheden fra…
-
Hvorfor vil Israel ikke indrømme, at det har atomvåben?
Når Israel afviser at tilslutte sig ikke-spredningsaftalen (NPT) og den medfølgende inspektion, er det for at kunne opretholde sin “nukleare tvetydighed,” altså det, at alle regner med – men ikke med sikkerhed ved – at Israel har atomvåben. Formålet har altid været at besidde den ultimative livsforsikring, uden samtidig at indlede et atomvåbenkapløb i Mellemøsten. Og strategien er faktisk…