I en artikel på dr.dk udtaler DR-journalist Puk Damsgaard sig om militærfaglige og -juridiske forhold, som hun åbenlyst ikke har forstand på eller mulighed for at vurdere.

Artiklen omhandler et israelsk missilangreb tirsdag morgen på nogle militære Hamas-ledere i den af Israel udpegede “humanitære zone,” hvortil civile er blevet bedt om at bevæge sig for at komme væk fra områder med de hårdeste kampe.

Til artiklen udtaler Puk Damsgaard følgende (som redaktionen oven i købet har valgt at fremhæve som citat med store typer):

“Uanset hvordan Hamas udkæmper krigen, uanset hvilken taktik Hamas benytter, så fratager det ikke Israel et ansvar for at beskytte civile, når Israel bomber”.

Selvom Puk Damsgaard ikke direkte siger, at Israel har begået en krigsforbrydelse, er det åbenlyst, at det er det, hun mener. Det understreges af hendes umiddelbart efterfølgende påstand:

“Gennem de seneste elleve måneder har vi været vidne til at ingen af krigens parter i virkeligheden kærer (sic) sig for civile”.

Det sidste har Puk Damsgaard intet belæg for at fastslå – i hvert fald ikke for Israels vedkommende. Det samme gælder, at Israel med angrebet i tirsdags skulle have overtrådt krigens regler.

Puk Damsgaards udsagn afslører hendes manglende forståelse af den internationale humanitære folkeret, som regulerer, hvordan man må føre krig. Hun lader til at tro, at der, hvis civile bliver dræbt, automatisk foreligger en overtrædelse af reglerne.

Det er ingenlunde tilfældet. Hvis det var, ville Hamas’ systematiske strategi med at gemme sine soldater og militære infrastruktur blandt civile (hvilket naturligvis er en grov krigsforbrydelse) gøre det umuligt for Israel at føre krig imod Hamas. Det er ikke hensigten med krigens love at forhindre krig.

Som det faktisk fremgår af artiklen, siger Israel, “at angrebet var rettet mod en Hamas-kommandocentral.” Af andre kilder forstår man, at målet var tre højtstående Hamas-kommandanter, som der endda efterfølgende er blevet sat navne på. Der er altså næppe tvivl om, at der var tale om et væsentligt militært mål. Og i sådan en situation er det faktisk helt legitimt at angribe, også selvom man på forhånd ved, at der er risiko for civile tab.

Det er den del af folkeretten, Puk Damsgaard (og mange andre) ikke lader til at have forstået. Det har til gengæld flere af de militæreksperter, som udtalte sig til medierne ved krigens begyndelse.

Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, forklarede eksempelvis til DR, 4. november 2023, hvordan reglerne er, når man angriber et militært mål, hvor der samtidig er risiko for civile tab:

“Hvis man går efter et militært mål, men det er uundgåeligt, at civile også vil blive ramt, så kan det være lovligt. Det er det, man kalder uundgåelige følgedrab (…) Man kan acceptere flere civile tab, hvis det er et vigtigt militært mål. Det er barske regler.”

Den afvejning skal foregå i henhold til “proportionalitets-princippet.” Og netop for at overholde det, har det israelske militær, som Peter Vedel Kessing også nævner i samme artikel, procedurer, hvor militærjurister ser på hvert enkelt mål og angreb og vurderer, om det er indenfor krigens love.

Hvis man vil afgøre, om reglerne er overholdt, må man se detaljeret på hvert enkelt angreb og foretage en vurdering. En sådan har Puk Damsgaard ingen mulighed for at foretage, hvorfor hun burde afholde sig fra at fælde dom i en sag som eksempelvis tirsdagens angreb i Gaza.

At Puk Damsgaard har svært ved at forstå krigens regler er ikke noget nyt. Det kom også til udtryk, da hun i marts måned sammenlignede Israels kampagne i Gaza med den syriske hærs bombardement af Aleppo. I sidstnævnte tilfælde blev der brugt tøndebomber og andre upræcise metoder imod tætbebyggede områder. I Gaza er det lige omvendt. Her har Israel gjort mere for at minimere civile tab, end nogen anden krigsførende part nogensinde har gjort i forbindelse med en bykrig. Så evidensen peger altså i den modsatte retning i forhold til Puk Damsgaards udokumenterede og faktuelt forkerte påstande.

Jeg har foreslået DR, at den seneste artikel korrigeres, så den bliver retvisende. Er redaktionen i tvivl, kan man med fordel spørge en ekspert i den internationale humanitære folkeret til råds.